Fra den lille kaffebonde ude i den store verden, til det lokale danske kafferisteri og hjem til dig.
Med udgangspunkt i kaffesækkenes smukke print laver kaffepuden.dk bæredygtige unika produkter.
Ved interesse eller bestilling send en besked pr. mail eller mobil.
Med venlig hilsen
Lars@kaffepuden.dk / 28139105
Ingen er ens, men alle er unikke med hver deres udtryk og historie. Alle produkter bliver lavet i Danmark med udgangspunkt i den enkelte kaffesæk og dens print.
Kaffepuden.dk benytter sig af kaffesække fra danske mikroristerier. Det betyder, at der langt hen af vejen ikke bruges ressourcer på at fremstille nyt materiale. I stedet upcycler vi kaffesækkenes lækre og slidstærke stof, som på hver deres måde skiller sig ud med deres unikke print.
Kaffepuden.dk laver sine egne knapper af grene fra beskårede træer og trætte stoleben, som bliver skåret op, pudset og olieret.
Derudover laver vi også små bordskånere/kaffebrikker samt bogmærker af de stof rester, der bliver til overs. Andre gange bliver kaffesæk resterne brugt af biavlere til optænding i deres røgapparat. På den måde forsøger vi at få mest muligt ud af de kaffesække, vi har at arbejde med.
Mit navn er Lars og det er mig, der står bag kaffepuden.dk. Det er ved at være et par år siden, at jeg rundede de 40, så de grå hår er så småt begyndt at titte frem, ligesom der er ved at komme lidt for mange kilo på sidebenene - det prøver jeg dog at gøre noget ved og har for første gang i mit liv meldt mig ind i et fitness center 🙃 Oprindeligt er jeg uddannet lærer, men er også friluftsvejleder og mindfulness instruktør. Til daglig bor jeg i Herning sammen med min kone Helle, som jeg har 3 dejlige drenge sammen med - Lauge, Asbjørn og Oliver ❤
Hele idéen til kaffepuden.dk startede med en forelæsning om upcycling, hvor jeg så mulighederne i at genanvende kaffesække med deres rustikke udtryk, deres flotte og unikke print samt hele historien der ligger bag hver enkelt kaffesæk. Jeg fik efterfølgende syet 4 pyntepuder, som jeg solgte til en café, hvorefter jeg gik hjem og oprettede mit firma kaffepuden.dk